Hvad er Hegemoni.dk?

Måske har du søgt på et komplekst begreb, måske skriver du en skoleopgave – uanset er du nu snublet ind på denne hjemmeside

Hegemoni er et venstreorienteret online magasin, der gør politik, historie og samfund lettere at forstå. Vi tror på, at politisk viden ikke kun skal være for akademikere eller professionelle skribenter, men være tilgængelig for alle.

Derfor lægger vi vægt på et klart og letlæseligt sprog, så så mange som muligt kan være med – Uanset om man har en akademisk baggrund, er gymnasie eller folkeskoleelev etc.

Vi ønsker samtidig at være en platform, hvor alle kan bidrage. En god idé eller et vigtigt perspektiv afhænger ikke af, om man er uddannet journalist eller skriver fejlfrit. Hvis du har noget på hjerte, hjælper vi gerne med redigering, korrektur og formidling, så indholdet kommer til sin ret.