Begrebet danner ramme for hjemmesidens navn – hvad betyder det, og hvad kan nutidens progressive kræfter bruge det til?
foto: Antonio Gramsci, wikimedia commons, offentligt domæne
Uligheden vokser, politiske modsætninger forstørres og klimaet lider. Derfor kan det også vække undren blandt Socialister i 2020’erne hvorfor vække undren at kapitalismen ikke er kollapset (endnu).
Denne forundring er dog ikke ny. Den fandtes også blandt socialister i begyndelsen af 1900-tallet. Karl Marx havde på dette tidspunkt været død i flere årtier, og selv om han havde peget på en række modsætninger i kapitalismen, som ifølge ham ville føre til systemets undergang, stod systemet stadig stærkt mange steder i verden.
Det var denne situation, den italienske kommunist Antonio Gramsci befandt sig i i 1920’erne. Gramsci havde været aktiv i den italienske arbejderbevægelse og var med til at stifte Italiens Kommunistiske Parti. Da den fascistiske diktator Benito Mussolini kom til magten, blev Gramsci fængslet. Det var her, bag fængslets mure, at han begyndte at udvikle nogle af de idéer, som senere skulle gøre ham til en af marxismens mest indflydelsesrige tænkere.
Gramsci forsøgte at besvare et spørgsmål som stadig optager mange socialister i dag
Hvorfor var kapitalismen ikke brudt sammen?
Elitens kulturelle hegemoni.
Hvis arbejderklassen udgjorde flertallet af befolkningen, hvorfor gjorde den så ikke oprør mod systemet? Og hvorfor accepterede så mange mennesker en samfundsorden, som ofte arbejdede imod deres egne interesser?
Ifølge Gramsci skyldtes dette, at den herskende klasse ikke kun opretholdt sin magt gennem økonomisk og politisk indflydelse, men også ved at gøre sine egne værdier, normer og idéer til samfundets almindelige “sunde fornuft”. Dette skete gennem institutioner som skoler, medier, religiøse organisationer og andre samfundsinstitutioner, der var med til at forme menneskers forståelse af verden.
På den måde kom det eksisterende kapitalistiske samfund til at fremstå som en naturlig og ofte ligefrem gavnlig tilstand for den brede befolkning. Omvendt kunne alternative måder at indrette samfundet på fremstå som urealistiske, unaturlige eller farlige.
Dermed kan eliten definere rammerne for, hvad der betragtes som acceptable forslag i den offentlige debat – kun sjældent gennem vold, men oftere ubevidst gennem kulturel indflydelse.
Kulturel hegemoni i dag
Gramscis teorier har været indflydelsesrige på efterfølgende teoretikere, særligt i historie og sociologi. Mange på venstrefløjen kan nok også nikke genkendende til nogle af de ting han peger på. Har man været debattør, enten officielt, eller over familie julefrokosten har man nok oplevet at få skudt i skoene at ens ideer lyder gode, men er urealistiske, unaturlige eller endda skadelige.
Forslag om gratis tandpleje bliver for eksempel ofte mødt med, at det er for dyrt, eller at det vil få folk til at “stoppe med at passe deres tænder”.
Forbedrede vilkår for transpersoner bliver afvist, som unaturlige, med henvisning til at der kun findes to køn.
Har man som venstreorienteret deltaget i skolevalg, har man formentlig også – til sin store frustration – mindst én gang oplevet højrefløjsdebattører have held med at overbevise en stor del af skolen om, at topskattelettelser er den vigtigste politiske mærkesag. Dette bliver ofte begrundet med hensynet til “de stakkels sygeplejersker, SOSU’er og tømrere”, som angiveligt lider under skatten. (I virkeligheden er det kun hhv. 12% 0.2% og 2-5% af grupperne som betaler topskatten.).
Der findes kun 2 køn – alt andet er unaturligt!
Din onkel som ikke er særlig woke
Dette afspejler, hvordan den økonomiske elites interesser kan beskyttes, når de fremstilles som værende i den brede befolknings bedste.
Hvad kan vi bruge det til?
Selvom kulturelt hegemoni kan virke altoverskyggende, understregede Gramsci, at det aldrig er fuldstændigt.
Mennesker overtager ikke ukritisk de idéer, de møder. De fortolker dem gennem deres egne erfaringer, og derfor vil der altid eksistere alternative måder at forstå samfundet på.
For Gramsci var opgaven derfor ikke blot at kritisere de dominerende idéer, men at opbygge et modhegemoni. Dette sker ikke kun gennem parlamentarisk arbejde men ved at udvikle fortællinger, værdier og fællesskaber, som giver mening for almindelige mennesker og udvider rammen for hvad vi betragter som opnåeligt, naturligt og gavnligt.
Ligeledes kan progressive bevægelser udfordre eksisterende forestillinger gennem konkrete forbedringer i menneskers hverdag. Når politiske reformer eller lokale initiativer viser, at positive forandringer faktisk er mulige, bliver det sværere at fastholde fortællingen om, at fremskridt altid er urealistiske, unaturlige eller farlige.
Med andre ord: Når den gratis tandlæge bliver indført, og folk stadig børster tænder, eller når den offentlige transport bliver billigere uden at bryde sammen, udfordres de fortællinger, der tidligere blev brugt til at afvise sådanne forslag.
Groff, Adam “Cultural hegemony” in EBSCO research starters https://www.ebsco.com/research-starters/political-science/cultural-hegemony
Lears, T. J. Jackson. “The Concept of Cultural Hegemony: Problems and Possibilities.” American Historical Review 90.3 (1985): 567–93.
Bates, Thomas R. Gramsci and the Theory of Hegemony Journal of the History of Ideas
, Vol. 36, No. 2 (Apr. – Jun., 1975), pp. 351-366 (16 pages)