Studenteroprøret blev en af 1960’ernes vigtigste strømninger, og kom til at præge de danske universiteter i årtier frem. – men hvad kan lære af 68′ oprøret?
Foto: Brasilianske studerende demonstrerer i 1968, wikimedia commons offentlgit domæne
Året er 1968. Vietnamkrigen fortsætter, The Beatles udgiver The White Album, og månelandingen er stadig et år væk. Samtidig er et oprør under opsejling.
Som en del af det bredere ungdomsoprør i 1960’erne begynder studerende over hele verden at protestere mod autoriteter og samfundets eksisterende strukturer. I Paris går de på gaden sammen med arbejderne, i Prag protesterer de mod det kommunistiske styre, og på amerikanske universiteter vokser protesterne mod Vietnamkrigen. Oprøret kom også til at præge Danmark.
Her blev Københavns Universitet centrum for studenteroprøret. De studerende gjorde særligt oprør mod det, der bliver kaldt professorvældet: en universitetsstruktur, hvor professorerne havde stor indflydelse på både undervisning, forskning og universitetets ledelse. De studerende krævede et opgør med dette, hvor de i stedet skulle få medbestemmelse over deres uddannelser og et universitet, der i højere grad var demokratisk og samfundsorienteret.
I marts 1968 indledte psykologistuderende en protest med parolerne “Bryd professorvældet” og “Medbestemmelse nu”. Få uger senere blev Psykologisk Laboratorium besat, og senere demonstrerede omkring 5.000 mennesker på Frue Plads.
Protesterne fortsatte i årene efter. I 1970 blev der vedtaget en ny styrelseslov for universiteterne, som blandt andet gav de studerende formel indflydelse gennem studienævn. Dermed lykkedes det faktisk studenterbevægelsen at omsætte en del af sine krav til konkrete ændringer af universitetets måde at fungere på. Selvom noget denne indflydelse blev senere begrænset, blandt andet med universitetsloven fra 2003, som ændrede universiteternes styringsform satte studenteroprøret altså et varigt aftryk på universitetet.
Men er det overhovedet noget man som studerende anno 2026 behøver at forholde sig til. Og hvad kan nutidens studerende lære af oprøret?
Hegemoni har rækt ud til forpersonen for Studenterrådet ved Københavns Universitet (SRKU), Ira Bro Pold for at blive klogere på netop dette.
Studenterrådets kampe anno 2026
SRKU er en studenterorganisation som repræsenterer knap 40.000 studerende ved KU, og sidder bl.a. med 2 repræsentanter i KU’s bestyrelse, sammen med 9 øvrige medlemmer af bestyrelsen.
Selvom SRKU er repræsenteret i universitetets bestyrelse og dermed er med i rummet, når der skal træffes beslutninger, foregår en vigtig del af arbejdet uden for de formelle organer. Her støtter Studenterrådet studerende i at organisere sig, skabe pres og få universitetet til at reagere på deres krav – en tilgang, som ifølge Ira har ført til konkrete forbedringer for de studerende.
”Et eksempel er gratis menstruationsprodukter på campus. Initiativet begyndte med studerende på SUND, men Studenterrådet var senere med til at få ordningen bredt ud til resten af universitetet. Et andet eksempel er retten til specialeforsvar, som Studenterrådet har arbejdet for at sikre på tværs af fakulteterne.”
Studenterrådet har også markeret sig i bredere kampe om menneskerettigheder. Bl.a. ved at støtte op om palæstinabevægelsen, hvor SRKU sammen med Studerende mod besættelsen har (SMB) arbejdet for, at Københavns Universitet afinvesterer fra virksomheder, der er involveret i den israelske besættelse af Vestbredden.
Om Studenterrådet ved Københavns Universitet:
- Grundlagt i 1911
- 2 ud af 11 pladser i universitetsbestyrelsen
- Repræsenterer ca. 39.000 studerende
Den slags engagement fra de studerende har ikke mødt ros fra alle kanter. Kritikere har blandt andet argumenteret for, at universitetet først og fremmest skal være et sted for undervisning og forskning, og at politisk aktivisme derfor ikke bør fylde i undervisningen eller på universitetets vegne. Bekymringen er blandt andet, at politiske dagsordener kan udfordre universitetets neutralitet
Det synspunkt afviser Ira Bro Pold. For dem er det en mærkelig forestilling, at studerende skulle kunne adskille deres uddannelse fra det samfund, de bliver uddannet til at arbejde i.
“Universiteterne er jo ikke en passiv vidensfabrik. Universitetet er en institution, der er med til at forme samfundet. Derfor bør studerende også kunne diskutere, hvordan deres universitet fungerer, og hvilken rolle det spiller i verden.”
Ifølge Ira, som selv læser statskundskab er en af de vigtigste ting man bliver uddannet til på universitetet netop at tage stilling til verden omkring sig.
“Vi bliver jo uddannet til at analysere og forholde sig til verden omkring os. Og så bliver vi fortalt at ‘vi ikke må bruge det til noget’ når det gælder vores eget liv eller vores egen institution.”
Paralleler mellem nutiden og 1968
Selvom nutidens konflikter og debatter på mange måder er anderledes end dem, studenterne stod over for i 1968, mener Ira Bro Pold, at studenteroprøret stadig spiller en vigtig rolle for de studenterpolitisk aktive i dag.
Jeg tror både at man som studenteraktivist på mange måder definerer sig selv lidt som ud fra 68’. Den flamme man fører videre, og den arv man kommer med. Man er lidt barn af 68’.
Og hvor 68’ i Danmark ifølge Ira i høj grad handlede om professorvælde og demokratisering af universitetet, udviklede oprøret sig ligesom i dag også til en bredere diskussion om, hvilket samfund man ønskede at skabe
Samtidig ser Ira et fælles generationsopgør. De peger især på klima- og Palæstinaaktivismen som udtryk for et nutidigt generationsopgør. Begge bevægelser handler ifølge den om en generation, der i højere grad stiller spørgsmål ved eksisterende samfundsstrukturer og kræver, at institutioner tager ansvar for deres handlinger.
“Vi er en generation, der tager stilling til Danmarks ageren i verden og ser på det meget mere kritisk. Vi tager det mindre for givet, hvordan Danmark og vores institutioner agerer, og vil i højere grad stille dem til ansvar.”
Ira peger også på en anden lighed med 1968: den internationale dimension. Ligesom Vietnamkrigen samlede studerende på tværs af landegrænser, har både klima og Palæstina været med til at skabe internationale studenterbevægelser.
“Man så det blandt andet med de pro-palæstinensiske universitetsprotester i 2024. Teltlejre og demonstrationer spredte sig fra amerikanske universiteter universiteter i blandt andet Paris, derefter København og Amsterdam. Bevægelsen fik endda genklang uden for Vesten, hvor der blev afholdt støttedemonstrationer i Yemen for amerikanske studerende som var blevet tilbageholdt.”
For Ira viser det, at studenteraktivisme stadig kan udvikle sig på tværs af landegrænser:
“Man ser også den globale dimension, ligesom man gjorde med Vietnamkrigen. Den dekoloniale og antiimperialistiske tankegang går videre.”
Studenterprotesterne i både 1968 og 2024 understreger ifølge Ira en vigtig pointe: Studerende har både mulighed og ansvar for at stille spørgsmål ved negative tendenser i samfundet:
“Universitetet kan også være et sted, hvor man står imod nogle tendenser, som ikke er til gavn for samfundet.”
Læs mere:
Lex.dk “studenteroprøret” lex.dk/studenteroprøret
Københavns Universitet “Studenteroprøret i 68 – tidslinje” https://universitetshistorie.ku.dk/overblik/1900-2000/studenteroproer-1968/
SRKU “Vores historie” https://www.srku.dk/historie