Dokumentaren Tingbjerg-eksperimentet har sat gang i debatten om privilegier, magtforhold og social ulighed. Det bagvedliggende koncept er dog langt fra nyt.
Maleri: Portræt af Samuel & Henrietta Barnett, som begge var aktive i kulturhusbevægelsen. Kunstner Hubert von Herkomer (1849–1914), Toynbee Hall, Offentligt domæne
Mange har måske fulgt med i debatten omkring DR dokumentaren Tingbjerg Eksperimentet og den efterfølgende debat heromkring. Præmissen gik kort sagt ud på at ressourcestærke børnefamilier som en del af eksperimentet skulle flytte ind i Tingbjerg med henblik på at forandre bydelen. Dette gik dog ikke altid lige problemfrit da, de “gamle” beboere, ikke ville “reddes”. Lignende synspunkter blev fremført af kritikere af projektet, som anklagede det for at være patroniserende. Enkelte kommentatorer gik endda så langt som til at beskrive eksperimentet som et udtryk for en form for moderne kolonialisme. Raser over DR-hit: Beskyldt for ‘moderne kolonialisme’ – Ekstra Bladet
Debatten om Tingbjerg Eksperimentet er ny, men idéen bag eksperimentet har dybe historiske rødder.
Allerede i slutningen af 1800-tallet opstod der i Storbritannien en bevægelse kendt som Settlement Movement (på dansk ofte kaldet bosættelses- eller kulturhusbevægelsen). Bevægelsen byggede på en forholdsvis enkel idé: at sociale problemer i fattige arbejderkvarterer kunne afhjælpes ved, at uddannede og velstående borgere bosatte sig i områderne og engagerede sig i lokalsamfundets sociale, kulturelle og praktiske liv.
Bevægelsen tiltrak en bred kreds af deltagere, herunder præster, studerende, medlemmer af kvindebevægelsen, filantroper og dele af fagbevægelsen. Mange ønskede oprigtigt at forbedre levevilkårene i de fattigste bydele gennem undervisning, kulturtilbud, sundhedsarbejde og politiske reformer.
På trods af dette rummede bevægelsen tydelige negative syn på arbejderklassen. Den britiske præst og settlement-pioner Samuel Barnett skrev eksempelvis:
“Arbejdere, nærer ofte modvilje mod højere tænkning. Deres stolthed består i at være praktiske (…) Deres ligegyldighed over for deres forpligtelser, larmen og uordenen i deres fornøjelser samt deres snævre sindelag bidrager til at holde dem som en adskilt klasse.”
– Samuel Barnett Towards Social Reform 1909 s.31
Arbejderklassens levevis skulle med andre ord ikke blot forbedres, men også forandres, så den i højere grad levede op til middelklassens normer og idealer.
- Foto: Toynbee Hall, et kendt kulturhus i england. 1902, wikimedia commons, offentligt domæne.
Bevægelsen spredte sig også udenfor storbritanniens grænser. I USA arbejdede bosætterbevægelsen blandt andet i indvandrerkvarterer, hvor man forsøgte at ‘amerikanisere’ immigranter gennem undervisning, socialt arbejde og kulturelle aktiviteter. Samtidig forsøgte man ofte at fremme idealer om den “gode” amerikanske familie og husmoder, hvilket betød, at hjælpen også blev et redskab til kulturel tilpasning.
Bevægelsen nåede også Danmark. I 1911 blev Kristeligt Studenter-Settlement grundlagt på Vesterbro med inspiration fra de britiske og amerikanske forbilleder. Institutionen eksisterer stadig i dag og har gennem mere end hundrede år udført omfattende socialt arbejde, selv om det oprindelige bosætterprincip gradvist mistede betydning i takt med, at Vesterbro forandrede sig fra arbejderkvarter til et langt mere velstående byområde.
Ideen om at “forbedre” forholdene i et kvarter gennem bosætning af ressourcestærke mennesker er altså langt fra ny. kulturhusbevægelsen er samtidig et interessant historisk eksempel på en bevægelse, der befandt sig i spændingsfeltet mellem progressive og konservative strømninger. Den forenede et oprigtigt ønske om at bekæmpe fattigdom og forbedre almindelige menneskers levevilkår med forestillingen om, at arbejderklassens kultur, værdier og levevis burde opdrages og tilpasses middelklassens normer.
Både Bosætterbevægelsen og Tingbjerg-eksperimentet er derfor eksempler på sociale tiltag, der trækker tråde til bredere samfundsmæssige spørgsmål. Hvilke grupper skal tilpasse tilpasse sig hvem? Og hvem får i sidste ende lov til at definere, hvad et “godt” lokalsamfund er?
Litteratur
Gilchrist, Ruth & Tony Jeffs “Settlements, Social Change and Community Action: Good Neighbours” 2001
Koger, Margaret A. “Settlement Houses”, Ebsco Research Starters 2024
Laneth, Pia Friis, “Respekt – Historier fra Settlementet på Vesterbro” 2011
Samuel Barnett “Toward Social Reform” 1909